top of page

Reducere børnedødeligheden med 2/3 

Det er gjort markante fremskridt i forhold til at nedbringe børnedødeligheden. Over hele verden er reduktionen af dødeligheden hos børn under fem år accelereret siden år 2000, hvor 2015 Målene blev vedtaget. På trods af en generel befolkningstilvækst er antallet af børn der døde, før de blev fem år, faldet fra 12,6 millioner i 1990 til 6,6 millioner i 2012. I forhold til 1990 dør 17.000 færre børn hver dag.

Men udviklingen går ikke hurtigt nok. Målet er at reducere antallet af dødsfald blandt børn under fem år med to tredjedele mellem 1990 og 2015, fra 90 til 30 dødsfald for hver 1000 børn. Børnedødeligheden falder, men vi har kun bragt tallet ned til 48 dødsfald ud af 1000 børn. Der skal gøres meget mere for at nå 2015 Målet, og det er nødvendigt at forøge indsatsen markant mod bl.a. lungebetændelse, diarré og malaria og mod under- og fejlernæring. Det vil redde millioner af børn.

 

Fakta

 

 

  • Siden 1990 er der i udviklingslandene gjort store fremskridt i forhold til at reducere dødeligheden blandt børn under fem år. Dødsfald i denne aldersgruppe er i udviklingslandene faldet fra 99 per 1.000 fødsler til 53 per 1.000 fødsler i 2012. Det er næsten en halvering af andelen.

  • Dødsfald inden for barnets første måned faldt på globalt plan fra 33 for hver 1.000 levendefødte i 1990 til 21 i 2012, men andelen af dødsfald inden for barnets første måned er stigende, fordi fremskridtet går langsommere her end generelt. I 2012 skete 44% af dødsfald blandt børn under fem år således i barnets første måned. I 1990 var andelen 37%.

  • Børn i udviklingslande har dobbelt så stor risiko for at dø inden deres fem-års fødselsdag som børn i de rigeste 20% af de undersøgte husstande.

  • Omkring 13,8 millioner dødsfald som følge af mæslinger er undgået i perioden 2000 til 2012 takket være vaccinationer. Men omkring 122.000 mennesker, heriblandt især børn under fem år, døde alligevel af mæslinger i 2012. Disse børn kunne have været reddet med to doser billig, men effektiv vaccine. Indsatsen mod mæslinger er således fortsat et nøgleområde, hvis verden skal nå sit mål om at nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele inden 2015.

 

Danmark:

Børnedødelighed  4  Antal pr. 1.000 levendefødte

 

Spædbørnsdødelighed  3  Antal pr. 1.000 levendefødte

 

Børn vaccineret mod mæslinger  87%  ud af 100%

 

 

Ghana:

Børnedødelighed  78  Antal pr. 1.000 levendefødte

 

Spædbørnsdødelighed  52  Antal pr. 1.000 levendefødte

 

Børn vaccineret mod mæslinger  91%  ud af 100%

 

 

 

Danmark: Rød

Ghana: Blå

Linjerne viser hvor landene gerne skulle være i forhold til målene. F.eks. i år 2010 var Ghana meget over det de engenlig skulle være på. Danmark følger linjen 

bottom of page