top of page

Kost

-  Så kom dog igang  -

Hvad er sund kost til raske ældre?

 
Ældre, der har en god appetit, skal spise og drikke stort set som den øvrige voksne befolkning. Det vil sige mad og drikke med et relativt lavt indhold af fedt og rig på kulhydrat, men suppleret med noget mere protein. Af det samlede energiindtag per dag betyder det:
  • et fedtindhold på 25-40 energiprocent

  • et proteinindhold på 15-20 energiprocent

  • et kulhydratindhold på 45-60 energiprocent.

Når man spiser varieret, har man de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, man skal bruge for at holde sig sund og rask. Det er vigtigt ikke at overspise og være fysisk aktiv. Så er det nemmere at holde en sund vægt, bevare sin muskelmasse, styrke det mentale og fysiske velvære og forebygge en række livsstilssygdomme.

 

Spis sunde måltider

Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/eller meget sukker, som for eksempel fastfood, snacks, sodavand og slik. Sørg for balance mellem hvor meget energi, du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.

 

Hvorfor er det særligt vigtigt med sund kost til ældre?
Da energibehovet falder med alderen, betyder det, at ældre skal nå det anbefalede indtag af vitaminer og mineraler ved hjælp af en mindre mængde mad og drikke end yngre.
Det er derfor vigtigt, at ældre får mad og drikke med høj næringsstoftæthed, altså med et højt indhold af næringsstoffer pr. kalorie. Desuden er det vigtigt at spise lidt mere protein, end yngre aldersgrupper. Netop fordi for at opbygge det tab af muskelmasse der sker, jo ældre man bliver.

 

bottom of page